Sådan begynder du at barfe

For at hunden får det bedste helbred behøver den en balanceret kombination af kød, ben og organer fra forskellige dyr. BARF er det naturligste din hund kan spise – vi har så vidt muligt kopieret det hunden ville spise i naturen. Vi tror på naturen, og vi tror at BARF er det bedste og mest næringsrige du kan give din hund at spise. Vi har desuden gjort det enkelt! Bare udmål portionen med vores kødboller, optø dem, og server.

Med MUSH Vaisto, vores fuldfoder-serie, behøver du ikke en bred viden omkring foder, for at begynde at barfe. Vi har samlet det hele for dig. Vi laver vores produkter at ferske råvarer og de er 100% naturlige. Du vil ikke finde tilsætninger, konserveringsmidler eller fyldstoffer i vores hundemad.

gå DIREKTE ELLER GRADVIST OVER TIL RÅFODRING

Med MUSH Vaisto Grøn er det enkelt og trygt at begynde at barfe. Vaisto Grøn er et godt og næringsrigt fuldfoder med et lidt lavere indhold af ben end de øvrige produkter i Vaisto-serien. Det betyder at den er perfekt til opstarts-foder for hunde der skifter fra tørkost til råfodring, så maven kan vænne sig til at fordøje ben samt opbygge en rig bakterieflora i fordøjelsessystemet. Du kan vælge hvordan du skifter – enten kan du skifte det hele på en gang, ellers kan du bytte et måltid ud ad gangen. Din hund kan reagere med lidt løs mave de første par dage, men det stabiliserer sig hurtigt og maven bliver god igen.

Vaisto Grøn passer også perfekt til små hunderacer, ældre hunde, samt hunde der er lidt kræsne.

Hvalp? Så anbefaler vi at du begynder på Vaisto Grøn. Efter en uge på udelukkende Vaisto Grøn, kan du gå over til Vaisto Puppy, som du fortsætter med, indtil din hvalp stopper med at vokse i højden.

HVOR MEGET SKAL JEG GIVE?

En voksen hund skal have ca. 2 % af sin kropsvægt pr. dag. Små hunderacer spiser typisk 3 % af sin kropsvægt pr. dag, og rigtigt hårdtarbejdende hunde kan behøve op til 5% pr. dag. Hold øje med hundens tilstand: set oppefra skal din hund have en tydelig talje. Du skal kunne føle ribbenene med hænderne, men de må ikke virke tydelige eller skarpe.

En hvalp spiser, mens den vokser, ca. 5-10 % af sin nuværende kropsvægt, fordelt på 2-4 måltider pr. dag. En hvalp på ca. 8 uger spiser ca. 10 % fordelt på 4 måltider, og herefter falder procenter i takt med den vokser. Hold styr på din hvalps energi og huld: den skal være mæt og glad, og samtidig have en tydelig talje. Det er sundt at holde hvalpen slank i al den tid den vokser, så leddene ikke belastes unødigt. Så længe din hund vokser i højden anbefaler vi at du giver den MUSH Vaisto Puppy.

Hver hund er unik og den optimale foder-mængde afhænger af en række faktorer, som alder, aktivitetsniveau, stofskifte og omgivelser. Det er dig der kender din hund bedst. Er den lidt for tynd? Giv mere mad. Er hunden lidt for tyk? Giv den mindre mad.

HVOR OFTE SKAL JEG GIVE MIN HUND MAD?

Vi anbefaler at man fodrer en fuldvoksen hund en gang om dagen, da dette er det mest naturlige for dem. Ude i naturen spiser hunde-dyr et stort måltid om dagen, og ellers faster de. Visse hunde kan være småt spisende eller helt takke nej til maden, hvis de fodres for ofte. Hvis din hund er vant til at spise oftere end en gang om dagen, kan du i givet fald fortsætte som du plejer.

SKAL JEG TILSÆTTE NOGET TIL MUSH Vaisto®?

Nej, du behøver ikke tilsætte noget. BARF er naturens måde at give hunden det den behøver. Vores Vaisto-produkter er udviklede således at vores mad indeholder råt kød, ben og organer fra tre forskellige dyr, samt en smule grøntsager. Det betyder at måltiderne indeholder mange vigtige næringsstoffer for hunden. Hver hund er et unikt individ, og du bør derfor følge med i hundens form og velvære. Det kan være at din hund skal have finjusteret kosten.

De flestE HUNDE VÆNNER SIG HURTIGT TIL RÅFODER

Det kan tage tid at vænne sig til nye sager. Det er helt normalt at hunden reagerer på den nye kost, ved skifte fra tørfoder til råfoder, fordi den ikke har været vant til så næringsrig mad. For de fleste giver mad-skiftet ikke anledning til problemer, og eventuelle problemer (f.eks. løs mave) forsvinder af sig selv når hunden har vænnet sig til den nye mad, typisk inden for en uge eller to.

Hvis du har spørgsmål omkring råfodring kan du altid kontakte os på vores Facebook-side eller via e-mail: morten@mushdanmark.dk