Mange har en del fordomme og betænkeligheder når det kommer til opstart på BARF. Nogle er bange for tarm-udfordringer, andre måske at maden ikke dækker deres hunds behov. Generelt er det dog tydeligt at opstarten på MUSH normalt foregår problemfrit. Hvis du føler dig usikker, er noget af det bedste at spørge en bekendt du kender, som selv bruger BARF, om hvordan det virker og hvad deres erfaring er. Hvis du ikke kender nogen der bruger MUSH, findes der en række materialer omkring BARF på internettet, på Facebook, og andre steder – bare husk at vurder om de råd du modtager med sund skepsis. Desuden vil vi gerne åbne døren for at du kan tage fat i enhver af vores officielle MUSH forhandlere – de er alle klædt på til at hjælpe dig i gang.
Ideen bag BARF er at hundes kost består hovedsageligt (60-70%) af rå kødrige ben og brusk. De resterende 30-40% bør være kød, fisk og organer. Kosten skal afspejle hunde naturlige ernæring i det vilde, hvilket inkluderer hele små byttedyr. Du kan også give din hund grøntsager i større mængder en gang imellem, eller mindre mængder til dagligt.
Hvis du følger den ovennævnte fordeling, og ingredienserne er fra mindst tre forskellige byttedyr, sikrer maden generelt alt din hund behøver. På den facon dækkes din hund fint ind af gris, okse og kylling. Stor variation er ikke skadeligt for hunden – men variationen i tre byttedyr er generelt tilstrækkeligt.
hvilke ben skal jeg starte med?
Det mest normalt spørgsmål vi får, er hvorvidt benene virkelig er sikre at fodre med, samt hvilke ben der er bedst at starte med. Mange hundeejere har hørt at man aldrig skal give hunde ben fra fjerkræ. Dette er korrekt – HVIS vi snakker om varmebehandlede ben. Varmebehandlede ben bør aldrig gives til hunde eller katte – uanset art – da varmen kan få benene til at splintre unaturligt, hvilket kan skade hunden eller katten. Benmaterialet bliver derudover meget hårdere og fordøjes ikke lige så godt som normalt.
Ben og brusk skal gives rå
Dele af kylling (vinger, halse) og blødere brusk er perfekt for begyndere. Der findes også en hakket udgave af kyllingevinger hvis man er meget nervøs for hunden. Du kan også prøve knuste ben, der normalt er en blanding af hakkede okse- og griseben. Disse er velegnede til mindre hunde, eller hvis din hund har fået fjernet mange tænder. Hvis de knuste ben er et hit, kan man prøve at give grise-ribben eller kalkunvinger. Hvis de fungerer for din hund, kan næsten alle ben fungere. Hunde lærer at spise ben overraskende hurtigt, men det kræver en større indsats fra hundens side end den er vant til fra eksempelvis tørkost. Hvis du bliver ved med at give ben som en del af kosten, lærer din hund hurtigt at nyde det i stor stil.
at kaste benstykker op, og løs mave
Hvis din hund kun tidligere har fået tørkost, er det sandsynligt at den vil kaste små benstykker op i starten – uanset om den har spist hurtigt eller langsomt. Jo større stykker ben hunden har indtaget, des højere er sandsynligheden for at den kaster op. Dette er ikke farligt – det er helt naturligt, og en del af rejsen for hundens krop, mens den vænner sig til at fordøje ben. Hovedgrunden til opkast er at hundens krop endnu ikke producerer mavesyre stærk nok til at nedbryde ben, så de kan ikke fordøjes komplet fra starten. Opkastningerne stopper inden for en uge – hvis de overhovedet kommer.
Et andet fænomen under indkøring er diarre. Dette går også over inden for en uge – og er ufarligt for hunden. Din hunds krop skal bruge lidt tid til at vænne sig til den nye kost, og både opkast og diarre stopper normalt ganske hurtigt igen.
Hvor meget barf skal jeg give? hvordan kan jeg være sikker på at det er den korrekte mængde?
Hundens kostbehov er individuelt, og afhænger af en række faktorer, som aktivitetsniveau, omgivelser, temperatur osv. Matematisk set har de fleste hunde brug for mellem 2-5% af deres kropsvægt pr dag. Det betyder at en dagsmængde for en 10 Kg hund er et sted mellem 200-500 g. Denne mængde er meget anderledes end det man kender fra tørkost, men det skyldes flere ting, bl.a. vandindholdet i maden – du vil opdage at din hund formentlig drikker mindre når den bruger MUSH, end når den får tørkost!
Du kan eksempelvis starte med 2,5 % af kropsvægten. Det svarer til 250 g mad pr. dag, for en 10 Kg hund. Mindst 60% (ca. 150 g) bør være brusk og ben, de resterende (100 g) bør være kød, fisk og organer. Dette betyder ikke at måltidet behøver være det eksakt samme hver dag, kun hvis ejeren ønsker det sådan. Det er helt fint at give 200 g kød den ene dag, og 300g ben og brusk næste dag. Nøglen er at holde fodermængden balanceret på ugebasis. For at finde frem til den optimale mængde – er du nødt til at holde øje med din hund. Hvis hunden tager på, skal fodermængden reduceres. Hvis hunden taber sig, skal fodermængden øges. Afføringskonsistens kan også give information om hvorvidt den korrekte fodermængde er nået. Hvis afføringen er fast og en smule hård, er mængden typisk korrekt. Løs afføring efter indkøringsperioden betyder normalt at hunden spiser mere mad end den kan fordøje korrekt.
hvad skal jeg gøre hvis hunden nærmest sluger maden?
Specielt hunde der kommer fra tørkost har en tendens til at spise maden med en sådan hast, at de indtager for store benstykker, hvilket kan føre til episoder med opkast. Dette er ikke farligt, selvom det kan virke hårdt for ejeren. En Fransk Bulldog kan eksempelvis sluge en hel kyllingevinge uden at tage skade overhovedet: hunden krop kan sagtens forføje vingen. Hunde er bygget til at spise store lunser og stykker, men der er et par “tricks” du kan gøre hvis din hund sluger overdrevet:
- Skab ro omkring hunden ved spisetid. Hvis i har mere end en hund i familien kan det føre til konkurrence og hurtigt-spisning. Vent til din hund er rolig, før du fodrer, og giv ham gerne plads. Sørg for at hundene ikke stjæler fra hinanden. Hunden vil også blive mere rolig i takt med at den opdager at det lækre MUSH er en daglig begivenhed – og ikke noget der skal “hapses” hurtigt.
- Du kan håndfodre – men pas på dine fingre. Nogle hunde er flot forsigtige omkring fingrene, andre, knapt så meget. Det er heller ikke unormalt at nogle hunde nægter at bide i benene når der er en menneskehånd i nærheden..
- Giv din hund ben der er for store til at blive slugt hele. I den forstand er hvalpe lettere – da de selv er mindre. Store voksne hunde kræver lidt mere kreativitet: for eksempel er kan stykker ad oksebrusk være så store at selv en Grand Danois ikke kan hapse dem.
- Giv dem maden i mere frosset tilstand – så er det hårdere at tykke og sværere at bide store lunser af..
- Kyllingevinger og halse er gode opstartsben, fordi de hovedsageligt består af brusk og små knogler – så selv hvis hunden kommer til at sluge dem hele, er de lette at fordøje.
hvad hvis barf-fodring giver uventede problemer?
Vores bedste råd er at du tager fat i en du kender der har erfaring med BARF. Hvis du ikke kender nogen personligt, så besøg en af vores forhandlere listet ovenfor, eller læs mere op på emnet på nettet – husk blot kildekritik.
Kommentarer